Nu har jeg efterhånden været
landsbyindbygger i en månedstid, og tiden flyver bare afsted! Marie, Pauline og jeg har fundet os rigtig godt tilrette i
Kipili, hvor vi har fået skabt os et hjem med to små værelser, som
dog ikke har elektricitet, men til gengæld har en meget stor
snackhylde. Vi er også kommet godt i gang med de forskellige
arbejdsopgaver, vi har.
Marie og Pauline
Knuds hus, hvor vi spiser vores måltider
Pauline og jeg er hjælpelærere i
kirkens Cheke Chea (førskole), hvor vi bruger hver formiddag sammen
med 20 børn i alderen fire til seks år og en Tanzaniansk lærer
ved navn Happy. Vi fik os en forholdsvis hård start, da vi efter
blot tre dage i Cheke Chea dukkede op til en tom skole mandag morgen.
Efter at have forhørt os i byen lød det, at lærerens barn var
blevet syg, og at hun var taget til en anden landsby. Vi bestemte os for at forsøge selv at holde Cheke Chea den kommende dag.
Vi læste bibelhistorie og legede med dem,
men da børnene ikke havde den store respekt for os, blev det en hård, men også utrolig lærerig, oplevelse. Da vi fandt ud af, at læreren
først ville vende tilbage den kommende uge, gav vi det flere forsøg at holde Cheke Chea på egen hånd. Det endte iheldigvis også med nogle
succesoplevelser, for på trods af delvis kaos endte vi mandag morgen
med at have gennemført en forholdsvis succesfuld Cheke Chea-dag uden læreren.
Edison, som tegner en slange
Bibelfortælling for børnene
Det var en hård opstartsuge, men det
var utroligt, hvordan man kunne mærke fra dag til dag, at vi lærte
noget. Det må dog siges, at det var en utrolig lettelse, da læreren
vendte tilbage klar til at undervise fra tirsdag af.
Kort tid efter holdte vi et møde med Happy og skolelederen, hvor vi fik sat vores arbejdsopgaver mere
konkret på plads. Det første til, at vi i samarbejde med læreren
står for undervisningen. Det betød også, at vi i nogle uger ville
komme til at køre opdelt undervisning, hvor Happy underviser
halvdelen af børnene, og vi den anden halvdel.Det er utrolig spændende, udfordrende
og fedt at få lov at deltage direkte i undervisningen af børnene.
Det kan være svært, når Pauline og jeg underviser børnene helt
på egen hånd, da der stadig er en udfordring med
respekten fra børnenes side. Heldigvis er der sket tydelig
forbedring allerede nu, hvorfor jeg heller ikke er i tvivl om, at det kommer
endnu mere på plads med tiden.
Pauline underviser de mindste i bogstaver
Herudover har vi i samarbejde med Happy lavet en beskrivelse af, hvad børnene skal kunne, når de er
færdige i Cheke Chea, samt en dagsplan, der gør, at vi er sikre på
at nå dagens undervisning. En dag i Cheke Chea starter altid med
uji, som er den morgengrød, børnene spiser hernede, hvorefter
børnene børster tænder. Herefter står den på bibelhistorie og
senere normal skoleundervisning.
Vi har temauger, hvor vi bl.a. har
haft matematik, dyre-tema og undervisning i swahili. I den kommende uge skal børnene lære farver
og former at kende, hvilket vi ser meget frem til. Børnene Cheke
Chea er rigtig søde børn, på trods af at de kan være vilde. Det
er dejligt at se, at de lærer noget, og også opleve at vi lærer dem
bedre og bedre at kende.
Nogle af børnene fra Kipili
Pauline, Robert fra Cheke Chea og mig
Sent på eftermiddagen underviser vi
elever på missionsstationens snedkerskole i engelsk. Det er nogle
utrolig hyggeligt og gode timer, vi har med drengene fra værkstedet.
De er omkring 20 år, og flere af dem er blevet vores rigtig gode
venner. Det er utrolig fedt og givende også at have fået
tanzanianske venner på min egen alder.
Mig og Gozbeth fra snedkerværkstedet
Onsdag eftermiddag er vi så småt ved
at få en børneklub op at stå. Her har Marie,
som normalt arbejder på PHC-projektet, også mulighed for at være
med. Det er dejligt også at have et projekt, hvor vi alle tre har
mulighed for at være fælles om det. Når der er børneklub samler
vi børn sammen ved at gå en tur ned igennem byen og spørge, om
nogle har lyst til at læse i biblen med os. Det ender med en lang
hale af børn bag os, som vi går op til kirken sammen med. Så står den ellers på børnesange på
swahili, bibellæsning
samt en masse leg. Det er tydeligt at børnene nyder at have nogle
voksne at være sammen med, og det er også altid rart at se, at de
gerne vil høre og snakke om Jesus og biblen.
Pauline læser højt fra børnebiblen
Jeg har generelt fundet det utrolig fedt, at kunne bruge nogle af de kristne swahilibøger, som jeg har
købt hernede. Om det så er nogle, der har lyst til at læse i
børnebiblen med os eller, hvis det er et par børn, der sætter sig på
vores terrasse, som gerne vil se i Jesus-tegneserien. Det er dejligt
at opleve, at der åbner sig flere og flere muligheder for at snakke
med tanzanianerne om Jesus, efterhånden som tiden går hernede.
I weekenderne har vi fri fra vores
arbejdsopgaver, men der er heldigvis altid en masse at tage sig til.
Vi har taget på forskellige ture med venner fra byen. Vi har både
været ude at fiske et par gange og været ude på den lille ø
Mvuna, som ligger lidt ud for Kipili. En gang i mellem spilles der
fodboldkampe på byens plæne, der har vi også været så heldige
at kunne komme over og se en kamp.
På tur til Mvuna med Goudens
Vores første fisketur med vores kammerat Obedy
Søndagstur med nogle af snedkerdrengene
Hygge på vores terrasse
På fisketur længere ude på søen
Øen Mvuna
Med kirken som nabo er det intet
problem, når vi hver søndag tager i kirke. Kirken er noget mindre
end den, jeg kendte fra Peter's House, men det er et rigtig dejligt
sted at komme, særligt nu, hvor vi kender mange af dem, der kommer i
kirken. Prædikerne er stadig svære at forstå, men jeg bruger det
ofte til en ugentlig test af, om jeg er blevet bedre til
swahiliforståelsen, og det går heldigvis den rigtige vej. Kirkens
kor har flere gange spurgt, om vi vil være med, hvilket vi rigtig
gerne vil. Vi har desværre ikke haft mulighed for at deltage i
korøvelsen endnu, da den ofte er aflyst eller er flyttet til andre
tidspunkter. Heldigvis er nogle af snedkerdrengene med i koret, så
de lærer os sange og danse fra koret, så vi ikke er helt
bagud.
Fællesspisning i kirken efter børnegudstjeneste
Søndag aften holder vi volontører
bibelstudie. Det er rigtig givende at kunne være sammen om at læse
i biblen og snakke om de ting, vi synes kan være svære i livet som
kristen og de ting, som bare er helt fantastiske.
Generelt er livet i Kipili bare helt
igennem skønt. Det er så fantastisk at få en masse relationer til
byens indbyggere og opleve landsbylivet helt tæt på. Det er dejligt
at mærke, hvordan vi alle tre i Kipili hele tiden vokser med vores
opgaver og hver eneste dag lærer noget nyt. Samtidig er det bare
rigtig dejligt at mærke, at Gud har opgaver til os hernede og vil
bruge os i det, som vi står i.
I denne weekend er vi taget et smut til
Sumbawanga for at besøge volontørerne på Peter's House og
senior-volontørparret Grete og Åge, som er kommet til byen. Og så
ikke mindst også for at besøge børnene på Peter's House. Alt i
alt er og bliver livet som volontør bare rigtig fedt og givende!
Vi volontører og vores maler-ven Marbula
Ingen kommentarer:
Send en kommentar